Det er først når jeg er gennem døren jeg fornemmer om jeg er genert, nysgerrig, tryg, utryg, eller mig selv.....eller hvad er mig selv, er der altid en vis tøven? Og den jeg er lige nu og der er ikke noget jeg kan reflektere over og rette op lige med det samme, jeg er bare plantet lige midt i situationen. Det er som om mit system nægter at forstå goddag/farvel scenarier, at jeg ikke lære ritualerne selv efter så mange år, som voksen.
Nogen gange fare jeg lige ind i et rum og fokusere på hvor jeg skal hen, noget der fanger min interesse, eller finder hurtigt et godt hjørne, så må det vente lidt med menneskene.
Det er jo ok når man er klar til at være åben og tryg, men skidt når man er mere tilbageholdende i situationen. Det kan næsten være svært at hilse, svare på noget, man vil helst bare lige få lov til at være lidt....i fred, mens man akklimatiserer sig lidt.
Men de neurotypiske er sådan hej hej, og nu er vi helt på........jeg er bare ikke helt på endnu....
Jeg har levet med det et liv, det kejtede goddag.......Jeg har ikke fået jakken af, kan vi ikke liiige vente lidt, jeg er ikke helt på endnu?.....og så det lige så kejtede farvel...panik, lidt drejen rundt på samme sted. Hej, og så afsted, afsted....og væk.
Jeg kender godt mig selv, men der er versioner af mig, de er alle mig, men jeg er ikke udadtil alt på samme gang, jeg kan ikke bare skifte om, men jeg kan spille en rolle, men jeg kan ikke nødvendigvis bestemme hvilken rolle lige nu og her. Jeg vil hellere spille roller af lyst, end af nød, nød roller er bare en maske, og jeg er bage masken og du kan ikke rigtigt se mig, og jeg vil godt have du kan se mig, jeg er ok, men jeg er ikke tryg hele tiden, andre gange er jeg ikke heller tilstæde selvom jeg er her, jeg kan være stille, jeg kan snakke, men jeg er her ikke nødvendigvis i ånden, kun fysisk.
Jeg er nogen gange mere genert end jeg troede, mere tilbageholdene, måske jeg selvom jeg er så gammel som jeg er, har jeg et uklart billede af min egen fremtræden. For jeg kan også være meget selvsikker, og helt på, mere på end de fleste.
Jeg står ved den jeg er, jeg er og og lidt speciel, egentlig meget ligetil, måske mere ligetil end du umiddelbart tror.
Jeg tror jeg vil være opmærksom omkring det med døren, hvornår forvandlingen sker når jeg går over tærsklen.
